Stadionløbet 2024

Gå eller løb gennem historiske Brøndby Stadion

24. august kl. 10:00 på Brøndby Stadion

Eksklusiv Stadionoplevelse

Få adgang til områder af Brøndby Stadion, der normalt er forbeholdt spillerne, og føl historiens vingesus på Danmarks mest ikoniske fodboldbane.

Støt en God Sag

Din deltagelse hjælper Red Barnet med at inkludere udsatte børn og unge i positive fællesskaber. Dit bidrag gør en forskel!

Aktiv Sjov for Alle

Uanset om du vælger at gå eller løbe, er Stadionløbet en sjov og sund aktivitet for hele familien. Tag dine venner og familie med og nyd en dag fyldt med bevægelse og fællesskab.

Du har måske stået og hoppet på Sydsiden eller jublet på langsiden når Brøndby IF er gået på banen til ”JUMP”. Nu har du chancen for selv at gå eller løbe ind igennem spillertunnellen på Brøndby Stadion, som har lagt bane og rammer til 11 danske fodboldmesterskaber til ”Drengene fra Vestegnen”.

Efter start i Fanzonen, hvor fællesskabet normalt dyrkes, vil du følge spillernes træningsruter i Brøndby Skoven, før du ender tilbage på Brøndby Stadion og helt tæt på Danmarks bedste fodboldbane.

Stadionløbet er en unik mulighed for at opleve Brøndby Stadion indefra, og samtidig støtte op omkring Brøndby IF´s CSR-partner, Red Barnet, og deres arbejde med at inkludere børn og unge ind i positive fællesskaber.

Ruterne

5 km løberute

2 km gårute

Praktisk information

Dato & tid

Den 24. august 2024 klokken 10:00

Sted

Start og mål ved Brøndby Stadion – Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby

Pris

195 kr. pr. billet. Billetten inkluderer udover et startnummer og professionel tidtagning også en unik medalje, samt et stykke frugt og en flaske vand. Unikke StadionLøbet t-shirt kan tilkøbes.

Når du køber en billet til StadionLøbet eller en StadionLøbet t-shirt, støtter du samtidig Red Barnets arbejde med at hjælpe udsatte børn og unge ind i fællesskaber.

Parkering

Med over 2.500 parkeringspladser i nærområdet er Brøndby Stadion et af de stadions i Danmark med flest gratis parkeringspladser, så der er god plads til både løbere og publikum, som skulle have lyst til at komme og heppe. P1 og P2 lige ved Brøndby Stadion vil være åbne for fri gratis parkering.

Læs mere om parkeringsmuligheder ved Brøndby Stadion

Bagage

Vi har ikke et bemandet bagageområde. Vi anbefaler derfor, at man lader så meget som muligt blive i bilen. Alternativt kan du tage en plastsæk med, til at smide tasken i.

Check-in

Udlevering af startnumre sker i Fanzonen ved Brøndby Stadion fra kl. 09.00

Tidtagning

Vores nye tidtagningssystem med chip sikrer, at du får registreret din tid helt præcist og ned til sidste sekund. Engangschippen er indbygget i dit startnummer.

Toilet

Der vil være toilet i Fanzonen, i Ebbe Skovdahl Fan Lounge og på selve Brøndby Stadion.

Vand

Tag din egen genkendelige drikkedunk med. Vi stiller bænke op til drikkedunke, i start og mål området.

Te/Kaffe

Efter din løbetur, vil der være kaffe og te til fri afbenyttelse, så længe lager/varmt vand haves.

Frugt

Der står frugt klar, når du kommer i mål.

Er der medalje?

JA! Som deltager vil du modtage en helt særlig blå/gul Stadionløbet medalje.

Publikum / hepper

Du skal som løber være mere end velkommen til at tage familie og venner med som opbakning på dagen. Familie Loungen til være åben med børnevenlige aktiviteter, ligesom Fanzonen og et enkelt tribuneafsnit vil være åben til publikum.

Støtter jeg et godt formål?

JA! Som deltager til Stadionløbet er du blandt andet med til at støtte Red Barnets arbejde med at hjælpe udsatte børn og unge ind i positive fællesskaber.

Spørgsmål

Alle spørgsmål vedrørende løbet kan rettes til [email protected]

(Distancerne er vejledende og kan variere op til 5-10%)

Spørgsmål rundt om løbet kan rettes til [email protected]